Sådan fungerer energimærkning af boliger i praksis
Hvad er energimærkning, og hvorfor bruges det?
Energimærkning af boliger viser, hvor energieffektiv en bolig er. Formålet med ordningen er at skabe gennemsigtighed, så både købere, lejere og boligejere nemt kan sammenligne energiforbruget i forskellige boliger. Hver bolig får et mærke på en skala fra A til G. A-mærket gives til de mest energieffektive boliger, mens G placerer sig i den modsatte ende. Energimærket vurderer blandt andet isolering, varmeanlæg, vinduer og andre tekniske forhold. Et godt energimærke betyder som regel et lavere årligt energiforbrug. Derfor giver mærkningen en indikation af, hvor meget varme og strøm der bruges, og hvilke udgifter til energi man kan forvente.
Sådan udarbejdes energimærket
Når en bolig skal have energimærke, gennemgår en certificeret energikonsulent huset eller lejligheden. Konsulenten vurderer isoleringstykkelser på loft og vægge, ser på vinduernes type og stand, registrerer varmeanlæg som fjernvarme, oliefyr eller naturgasfyr, og noterer boligens alder samt eventuelle forbedringer. Hvis du ønsker at få udarbejdet energimærkning, kan du kontakte dtm-energikonsulent.dk
, som tilbyder denne service. Alle oplysninger samles i en rapport, som danner grundlag for energimærket. Energikonsulenten bruger standardiserede beregningsmodeller, så vurderingen bliver ensartet uanset boligtype. Mærket gælder typisk i ti år, medmindre der sker større ændringer, for eksempel udskiftning af varmesystem eller omfattende renovering. Rapporten følger boligen og skal vises frem ved salg eller udlejning.
Hvordan læser man et energimærke?
Energimærket vises som en farveskala fra grøn til rød. Grøn angiver den mest energieffektive ende af skalaen, mens rød viser den mindst energieffektive ende. Hver bogstavskategori kommer med en beregning af det forventede årlige energiforbrug, opgjort i kWh og også omregnet til kroner pr. år. Rapporten indeholder desuden forslag til forbedringer, som kan gøre boligen mere energieffektiv. For eksempel vil et ældre parcelhus med energimærke F ofte have et varmeforbrug på cirka 28.000 kWh om året, hvilket ved en fjernvarmepris på 0,90 kr. pr. kWh svarer til omkring 25.000 kroner i årlig varmeregning. Forbedres boligen til mærke D, falder varmeforbruget typisk til omkring 18.000 kWh, hvilket svarer til cirka 16.000 kroner årligt. Energimærket giver derfor både et indblik i boligens nuværende energiforbrug og viser, hvor der kan opnås besparelser.
Hvornår skal en bolig energimærkes?
En bolig skal normalt energimærkes i forbindelse med salg eller udlejning. Dette gælder for både enfamiliehuse, andelsboliger, ejerlejligheder og flerfamiliehuse. Ved nybyggeri udarbejdes energimærket som en del af den afsluttende byggesag, inden boligen tages i brug. Foretages der større renoveringer, hvor energiforbruget ændres væsentligt, kan det også være nødvendigt med et nyt energimærke. Der findes enkelte undtagelser, for eksempel for sommerhuse, visse fredede ejendomme og meget små bygninger. For langt de fleste boliger indgår energimærket dog som en fast del af handlen, og det skal være tilgængeligt for potentielle købere eller lejere allerede fra boligen annonceres.
Hvilke fordele kan energimærkning give boligejere?
Energimærkningen fungerer som et redskab for boligejere, der vil finde de mest oplagte steder at sætte ind med forbedringer. Rapporten peger på de investeringer, der typisk giver størst effekt, for eksempel efterisolering af loft eller udskiftning af vinduer. Mindre energiforbrug betyder lavere udgifter til opvarmning, el og varmt vand. Dette kan også gøre boligen mere interessant, når den engang skal sælges, da mange købere lægger vægt på både energimærke og driftsudgifter. Selvom forbedringer kræver en investering, vil de løbende besparelser ofte kunne opveje udgiften over tid. Desuden kan et forbedret energimærke styrke mulighederne for at opnå finansiering til visse energiforbedringer, hvis det er det, man ønsker.